Mange unge danskere fra Lolland Falster rejser til Tyskland for at købe billigt ind. Tyskerne tenderer snarere til at holde ferie på den anden side af Femern-bæltet. Men hvilken uddannelse kan man få hos naboen, og hvordan foregår arbejdet egentlig der?

For at lære hinanden bedre at kende har den erhvervsfaglige skole i den tyske kommune Ostholstein i Oldenburg og CELF i Nykøbing Falster arrangeret fælles workshops inden for rammerne af projektet BOOST. Elever fra begge sider af grænsen, som gennemfører en uddannelse i detailhandlen, har aflagt gensidige besøg og har derved lært mere om det pågældende nabolands kultur.

Hvordan tiltaler man kunder? Er der noget særligt, man skal tage hensyn til ved udførelse af selve varehandlen? Hvad er vigtigt for en dansk og for en tysk kunde? Eleverne konstaterede forskelle og ligheder og gik på opdagelse i forskellige forretninger i København og Lübeck.

Samme uddannelse og fælles interesser giver sammenhold: Det gik hurtigt med at få venner. Eleverne har planlagt at mødes igen også efter den officielle udveksling. ”Afslutningsvis kan vi sige, at det var en skøn og interessant projektudveksling”, resumerede deltagerne.

Hvordan foregår arbejdsformidlingen i Tyskland? Hvilke udfordringer er der aktuelt på det tyske arbejdsmarked og især i Femernbælt-regionen?

To kvindelige medarbejdere fra Jobcenter Guldborgsund og Lolland har haft muligheden for i en uge at kigge deres tyske kollegaer over skulderen, som kommer fra jobformidlingen i Lübeck ”Agentur für Arbeit Lübeck”, og jobcentrene i Lübeck og Østholsten.

På programmet stod blandt andet den såkaldte følordning i forbindelse med erhvervsrådgivning, arbejdsformidling og arbejdet med flygtninge.

”Udfordringerne i Danmark og Tyskland ligner meget hinanden. Forholdene på arbejdsmarkederne i begge lande er gode. Der er mangel på fagligt udlærte medarbejdere, fortæller Britt Flamgaard fra Jobcenter Lolland. ”I Tyskland er størrelsesforholdene blot større”, fortsætter Mette Kottwitz, som arbejder i Jobcenter Guldborgsund.

De danske kollegaer har også kunnet lære en masse om samarbejdet med Håndværkskammeret i Lübeck og Industri- og handelskammeret i Lübeck, som begge er partnere i BOOST.

”Vi fik en fin modtagelse og vores spørgsmål blev besvaret indgående af kollegaerne. Vi har lært en masse og har nu en endnu bedre forståelse for det tyske system. Desuden har vi fået nye impulser til vores arbejde i Danmark”, sagde de to.

Succesen fortsætter med praktikophold i Danmark inden for plejesektoren

Hvordan benyttes hjælpemidler i plejen? Hvordan bor man i danske plejehjem? Gøres der forskel i behandlingen af beboerne?

Projektet ”BOOST” har i april 2019 gjort det muligt for fem elever fra en skole i Lübeck, som uddanner sundhedspersonale, ”Grone Schule für Gesundheits- und Sozialberufe”, at tage et praktikophold i et plejehjem i den danske region Lolland Falster. Ud over selve praktikopholdet var eleverne også på besøg hos projektpartneren SOSU Nykøbing Falster og var på udflugter i regionen.

To af eleverne beskriver deres indtryk og oplevelser således:

Bianca

Jeg har deltaget i dette elevudvekslingsprojekt, fordi jeg ville lære noget om, hvordan man plejer ældre mennesker i Danmark.

Sidste efterår har de danske elever allerede beskrevet forskellene for os. Men jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan de beskrevne metoder blev anvendt i praksis.

Jeg forventede faktisk et ikke-bureaukratisk, højt moderne plejesystem med mange hjælpemidler, der kan lette arbejdet. En vidunderlig forestilling, men det har danskerne i det dejlige Danmark nu ikke fået helt styr på endnu.

I de tre dage fik jeg et lille indtryk af de forskellige arbejdsmetoder. Det var absolut dejligt at opleve, med hvilken ro og tålmodighed de danske kollegaer plejer beboerne. Kommunerne fastlægger, ligesom i Tyskland, en plejekategori for den plejekrævende person. Denne plejekategori er således udgangspunktet for tildeling af sundhedspersonalet.

På plejehjemmet Skovvej betyder f.eks. plejekategori 2 = 40 minutter for grundplejen inklusive brug af alle hjælpemidler og 14 minutter for ting, som vedrører beboerens velbefindende (f.eks. servere morgenmad, underholdning, åbne og lukke vinduet …). Medicineringen beregnes ekstra med 5 minutter. Ægte tid for en beboer.

Helt fantastisk er efter min mening lægens netværk med institutionernes dokumentationssystem. Oven i købet sygehusene er forbundet med systemet. Således har sundhedspersonalet altid adgang til beboerens aktuelle sygdomsniveau. Sundhedspersonalet benytter uden undtagelse alle de hjælpemidler, som kommunen har stillet til rådighed. Første prioritet er ens eget helbred.

Den fysiske pleje, syntes jeg, stod i modsætning til den hygiejniske standard. De sanitære anlæg er gamle og ikke rengjorte i forhold til de tyske standarder. […] Hertil kommer det økonomiske aspekt og det manglende miljøvenlige aspekt ved at have et overforbrug af engangsvaskeklude.

Alt i alt var dette projekt en rigtig god erfaring og under alle omstændigheder en berigelse. En blanding af tysk omhyggelighed og dansk ”mindre bureaukrati” ville helt sikkert være et godt udgangspunkt for en respektfuld og human pleje.

Daniela

Jeg var nysgerrig for at lære mere om arbejdsforløbene og hjælpemidlerne i Danmark. Jeg må indrømme, at jeg ikke blev skuffet. Danskerne er altid meget afslappede, når de er på arbejde. De holder hovedet koldt og har på samme tid altid et smil på læben.

Med denne ro forbereder de arbejdsrutinerne, de er ikke stressede, og stresser heller ikke beboerne. Hvis en beboer ikke ønsker en bestemt ting, accepteres det, og man forsøger ikke at overbevise beboeren om det modsatte, som det ofte er tilfældet hos det tyske sundhedspersonale.

Hvad angår hjælpemidlerne, kan jeg blot tilføje, at jeg var meget imponeret over, hvordan personalet håndterede dem. Danskerne prioriterer deres egen sundhed højt. Igen og igen fremhæver de, hvor vigtig ryggen er, og at de ikke udfører noget arbejde uden hjælpemidler.

Jeg har besluttet mig for at passe bedre på mig selv fremover. Fra nu af vil jeg arbejde med de hjælpemidler, jeg får stillet til rådighed og ikke lade mig stresse af tidspresset. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg har været meget glad for at kunne deltage i BOOST-projektet.

Elever fra den erhvervsfaglige skole i region Østholsten i Oldenburg og CELF har for nylig følt det på kroppen. I et workshop på tværs af grænserne i det danske Nakskov har projektet BOOST sammenført unge mennesker, der er i gang med uddannelsen som kok/gastronom.

Typisk dansk mad

Kokkeeleverne skulle blandt andet lave smørrebrød. En særlig gastronomisk oplevelse fik de tyske kokkeelever ved tilberedningen af det såkaldte højtbelagte smørrebrød: Alt tilberedes enkeltvis, for eksempel også de syltede agurker, som kommer på brødet.

Under madlavningen talte man selvfølgelig også om andre ting. Hvor meget tjener man som kok i Danmark og Tyskland? Hvordan er undervisningen bygget op?

Grænseoverskridende chancer

I Østholsten er der stadig mange ledige stillinger som kokkeelev, hvorimod der i Danmark ikke er mange elevpladser. En elevplads i Tyskland kan derfor også være en chance for de unge i Danmark, som gerne vil have en kokkeuddannelse. Projektet BOOST har fået nabolandet tættere på sig, og efter besøget i Danmark var det skolen i Neustadt i Holsten, der har modtaget de danske kokkeelever. De besøgte bland andet Lübeck og lavede typiske tyske retter sammen, som “Schnitzel”.

Danmark er et yndet feriemål for mange tyskere. Er det også muligt at hygge sig på en arbejdsplads, der er på den anden side af Femern-bæltet? Hvordan lever og arbejder vores nabo egentlig?

Tolv unge under uddannelse, der er tilknyttet IHK zu Lübeck (Industri- og handelskammer) og Handwerkskammer Lübeck (Håndværkskammer), har i perioden fra den 17. – 23. marts 2019 fået chancen for at stifte bekendtskab med en dansk virksomhed og opleve, hvordan der arbejdes inden for det pågældende erhverv, som vedkommende uddanner sig til.

Her opdagede lærlingene faglige og kulturelle forskelle, men fandt også lighedspunkter. ”Det er sjovt at se, hvordan man arbejder i et andet land. Naturligvis er der også forskelle. Men man kan netop lære meget af disse forskelle, fortæller Katalin Altrogge, som er under uddannelse til bandagist. ”I Danmark holder man flere pauser end i Tyskland”, fortsætter hun.

Der var heller ingen problemer med forståelsen på arbejdet. ”Jeg blev meget venligt modtaget af mit team. For forståelsens skyld talte jeg engelsk, men fik lidt efter lidt indsigt i det danske sprog. Det har været rigtig sjovt at være en del af holdet i Danmark […]“, fortæller Raoul Schramm, som tager en faguddannelse inden for hotelbranchen.

I efteråret 2019 får lærlingene igen chancen for at arbejde en uge i Danmark. BOOST formidler praktikpladser i regionen Lolland-Falster. Der opstår ingen udgifter for lærlingene, bortset fra lommepengene.

De, der skulle være interesseret, kan henvende sig til ”Handwerkskammer Lübeck” eller til ”Industrie- und Handelskammer zu Lübeck”.

I filmen, som blev produceret af eleverne fra det Tekniske gymnasium Lolland-Falster, kan du høre mere om lærlingenes oplevelser.

Hvad er en “uægte” grænsependler? I hvilket land er man sygesikret, når man arbejder i Danmark og bor i Tyskland? Disse og mange andre praktiske spørgsmål omkring temaet “arbejde i Danmark” er blevet opklaret fra danske og tyse eksperter den 13. marts hos Agentur für Arbeit i Lübeck. Nogle deltagere havde allerede sine jobansøgninger med – så de kan direkt starte med at søge et arbejde i nabolandet med hjælp af BOOST.

Ulla Bach, som uddanner sig til sosu-assistent i ældreplejen, har inden for rammerne af projektet ”BOOST” haft mulighed for at arbejde som sosu-assistentelev i et dansk plejehjem. I et interview fortæller hun om sine erfaringer. Interviewet er allerede udkommet i tidsskriftet „Kiek In“ udgivet af Pflegezentrum Nazareth gGmbH (PZTA). Ulla Bach blev interviewet af Antje Roepke, som er direktør for PZTA.

Hvilke forventninger havde du, da du rejste til Danmark?

Efter det danske besøg her hos os, glædede jeg mig meget til at komme op til Danmark. Jeg var i forvejen godt klar over, at danskerne generelt set gør sig stor umage for, at samværet indbyrdes er godt. Naturligvis var jeg også spændt på arbejdsbetingelserne dér.

Hvordan blev du modtaget i Danmark?

På trods af sprogbarrieren blev jeg modtaget meget venligt, både af medarbejderne og af beboerne. Dialogen var åben, og atmosfæren behagelig. Samværet med hinanden var præget af empati og respekt.

Hvad gjorde det største indtryk på dig?

Jeg var meget forbavset over, hvor meget tid, der investeres i, at beboerne gennemgående føler sig godt tilpas. Hver enkel beboer skal have lov til at gøre de ting, som beboeren selv er i stand til at gøre, også selvom det skulle tage længere tid. Desuden spiser medarbejdere og beboere altid sammen. Det giver en mere familiær atmosfære.

Hvad er forskellen mellem denne institution i Danmark og din uddannelsesplads i Tyskland?

Hele anlægget er primært utroligt storslået anlagt: Der er tolv bungalower. I hver enkel bungalow er der 10 etværelses-boligenheder. Hver enkel boligenhed er 75 m2 stor, med en egen lille køkkenniche, et stort badeværelse og en patientløfter. Desuden er det muligt at pleje beboerne med en personaletæthed på 1:1. Dette faktum gør det betydeligt lettere at tage sig af hver enkel beboer. Beboeren får således selv lov til at bestemme, hvordan dagen skal foregå, lige fra morgenstunden af. Beboeren kan selv afgøre, hvilken pleje, han/hun ønsker, kan selv bestemme aktiviteterne, såsom at have et eget blomsterbed, og beboeren kan, hvis han/hun ønsker det, også være med til at lave mad og gøre rent.

Hvad har du kunnet tage med hjem til Tyskland?

Jeg tror, at også selvom grundforudsætningerne for ældrepleje i begge lande ikke kan sammenlignes, er det primært afgørende at have den rigtige indstilling til sit arbejde, for at få det bedste ud af det for alle deltagende parter og samtidig at være glad for arbejdet. Jeg agter også her at gøre meget for, at alle i teamet arbejder hånd i hånd, og at alle gør sig umage for at understøtte selvstændigheden hos de personer, som skal plejes.

Workshop med danske og tyske eksperter inden for arbejdsformidlingen

Hvordan kan jobsituationen og uddannelsesmarkedet styrkes i den tysk-danske grænseregion? Hvordan kan man manifestere og udbygge etablerede samarbejdsmodeller? I en workshop blev disse spørgsmål fulgt op af 24 arbejdsformidlere fra Jobcentrene Guldborgsund og Lolland i samarbejde med de tyske Jobcentre i Østholsten og Lübeck samt Arbeitsagentur Lübeck.

„Grænserne skal åbnes for unge arbejdssøgende, fagligt uddannede medarbejdere og virksomheder. Vi ønsker at integrere yderligere fagligt uddannede medarbejdere til virksomhederne i nærheden af grænsen og udligne ubalancen på de lokale arbejdsmarkeder. I workshoppen har vi integreret kolleger, som til daglig beskæftiger sig med dette centrale emne med det formål at drage nytte af disse ideer”, siger Markus Dusch, som er direktionsformand for Arbeitsagentur Lübeck.

Udover at lære hinanden at kende drøftede man intensivt de regionale arbejdsmarkeder og de udfordringer, som arbejdsformidlingen stilles over for, når det gælder mangel på fagligt uddannede medarbejdere, som reelt eksisterer i Femern Bælt-regionen, både på dansk og tysk side. I centrum stod ydermere udviklingen af et fælles grænseflade-koncept til grænseoverskridende arbejdsformidling, som skal leve videre også efter, at projektet er afsluttet. Der blev drøftet og prioriteret mange forskellige arbejdsområder. Der blev dannet fire arbejdsgrupper med tyske og danske deltagere fra arbejdsformidlingen, som i januar begynder arbejdet med de forskellige emner. I sommer næste år skal resultaterne sammenføres i forbindelse med en afsluttende workshop. Disse resultater indgår herefter i et fast etableret grænsefladekoncept inden for arbejdsformidlingen.

Det er lærerigt: Peder og Christoffer fortæller i denne film om, hvorfor de valgte at gribe muligheden for at komme i praktik i udlandet, og om hvordan deres praktikophold som kokkeelever i Tyskland har været med til at udvikle dem. Det er CELF´s HTX-elever, som har lavet en lille film om det.

Det åbner nogen muligheder: Magnus fortæller om sine erfaringer i Tyskland og CELF’s HTX-elever har lavet en lille film om det.