Danmark er et af verdens lykkeligste lande. Det er i det mindste det, som rankingen „World Happiness Report“ siger, hvor det danske kongerie i øjeblikket ligger på andenpladsen. Tyskland er derimod gået ned på den 17. plads. Kan forskelle mellem de to lande også ses i det daglige arbejde?

Fra den 3. november til den 9. november 2019 kunne 13 lærlinge, der er tilknyttet Handwerkskammer Lübeck og Industrie- og Handelskammer zu Lübeck selv danne sig et indtryk af arbejdslivet. Under deres et-uges ophold arbejdede de i en virksomhed, som passede til deres lærlingeuddannelse, og fik et indtryk af den danske arbejsmåde.

„Jeg er tilfreds med mit praktikophold i Danmark […]. Jeg har lært rigtig meget og har forstået mig super godt  med svendene. Jeg havde en god tid og ville altid gøre det igen“, siger Vanessa, som har arbejdet som bygningsmaler i Danmark.

Eva er under uddannelse som multimediedesigner i Timmendorfer Strand. Under praktikperioden arbejdede hun for avisen „Folketidene“. Hun fortæller: „Jeg blev modtaget meget hjertelig og varmt og man var meget fri i omgangstonen. […] Derfor har jeg følt mig meget godt tilpas fra starten.“

De danske virksomheder var også begejstrede for praktikanterne fra Tyskland.

Nogle af lærlinge kan godt forestille sig at komme tilbage til Danmark for et længre praktikophold eller at arbejde der i en vis tidsperiode. Alle dørene er åbne for dem.

Hvordan lykkes et godt samarbejde i et nyt Interreg projekt?

Ved projektes afslutning har de ni partnere i projektet BOOST sammen reflekteret over de sidste tre år.

Resultatet er anbefalinger, der også skal hjælpe kommende projekter med at mestre de daglige udfordringer med det grænseoverskridende samarbejde indenfor rammerne af Interreg.

Anbefalingerne er især rettede mod projekter, der også planlægger en udveksling af unge mennesker og medarbejdere.

Samtidig vil partnerne gerne give generelle organisatoriske og administrative tips.

Vi håber at læserne her finder inspiration til gennemførelsen af deres Interreg projekt.

Du kan finde vores anbefalinger her.

Hvorvor skal man på praktikophold i nabolandet? Hanna Polte har, med hjælp af BOOST, gennemført et praktikophold på en uge i Nakskov, mens hun var i lære som snedker i Tyskland.

Fordi jeg, igennem Interreg, har været i Danmark, kunne jeg samle mange personlige erfaringer”, fortæller Hanna. Og hun kunne også lære mange nye faglige ting i Danmark.

Praktikopholdet har været så spændende, at Hanna er kommet tilbage til Danmark for at arbejede der i nogle måneder efter hendes uddannelse og samle flere erfaringer.

Hanna har desuden repræsenteret BOOST ved “Tag der deutschen Einheit” i Kiel og blev også en del af en film om Interreg Deutschland-Danmark, som du kan se her.

Kokkeelever fra “Berufliche Schule des Kreises Ostholstein in Oldenburg” fortæller om deres oplevelser i nabolandet

Mandag begyndte vores rejse med færgen til Danmark. I Nykøbing besøgte vi først fagskolen CELF’s prestigefyldte hovedbygning. Især værkstederne til bygge- og anlægsfagene var vi meget imponerede over. CELF sætter fokus på bygningen af Femern Bælt-tunnelen og har oprettet omfattende og moderne værksteder.

Efter en dansk frokost på skolen besøgte vi sukkerfabrikken i Nykøbing, og vi blev ført rundt i hele fabrikken, hvor vi fik indblik i de forskellige produktionstrin med maskiner, der var i fuld gang.

Efterfølgende så vi det historiske udflugts- samt møde- og konferencehotel i Knuthenborg dyrepark, hvor vi også spiste aftensmad.

Tirsdagen tilbragte vi i København og besøgte bl.a. Food Market og gik rundt den indre by. Om aftenen spiste vi på restauranten Cocks and Cows.

Om onsdagen kunne vi endelig lave mad med de danske kokkeelever i blandede grupper. Den danske erhvervsskolelærer Dorte Skov Jensen havde forberedt gruppearbejde til forberedelse af en brunch buffet i CELF i Nakskov. De tyske og danske elever gjorde sig forståelige enten med hænderne og fødderne eller også med engelsk og Google Translate, og i fællesskab blev der tilberedt en velsmagende afskedsmiddag.

Inden vi forlod Danmark med dejlige minder, var vi ude at stå på skøjter og bowle. To sportsaktiviteter, som blev indlemmet i selve gruppesituationen, og nogle af eleverne betrådte for første gang i deres liv en skøjtebane.

Workshop med danske og tyske eksperter inden for arbejdsformidlingen

Medarbejdere fra Jobcenter Guldborgsund, Jobcenter Lolland og Agentur für Arbeit har mødtes angående projektet BOOST.

På en workshop, der varede over to dage, blev løsninger til en grænseoverskridende arbejdsformidling diskuteret. Arbejdsgrupperne, der blev dannet sidste år, kunne præsentere deres resultater. De bliver nu nedskrevet. Dermed sikre projektet, at samarbejdet fortsættes med succes.

Efter workshoppen kunne alle deltager komme en tur i Knuthenborg Safaripark.

Mange unge danskere fra Lolland Falster rejser til Tyskland for at købe billigt ind. Tyskerne tenderer snarere til at holde ferie på den anden side af Femern-bæltet. Men hvilken uddannelse kan man få hos naboen, og hvordan foregår arbejdet egentlig der?

For at lære hinanden bedre at kende har den erhvervsfaglige skole i den tyske kommune Ostholstein i Oldenburg og CELF i Nykøbing Falster arrangeret fælles workshops inden for rammerne af projektet BOOST. Elever fra begge sider af grænsen, som gennemfører en uddannelse i detailhandlen, har aflagt gensidige besøg og har derved lært mere om det pågældende nabolands kultur.

Hvordan tiltaler man kunder? Er der noget særligt, man skal tage hensyn til ved udførelse af selve varehandlen? Hvad er vigtigt for en dansk og for en tysk kunde? Eleverne konstaterede forskelle og ligheder og gik på opdagelse i forskellige forretninger i København og Lübeck.

Samme uddannelse og fælles interesser giver sammenhold: Det gik hurtigt med at få venner. Eleverne har planlagt at mødes igen også efter den officielle udveksling. ”Afslutningsvis kan vi sige, at det var en skøn og interessant projektudveksling”, resumerede deltagerne.

Hvordan foregår arbejdsformidlingen i Tyskland? Hvilke udfordringer er der aktuelt på det tyske arbejdsmarked og især i Femernbælt-regionen?

To kvindelige medarbejdere fra Jobcenter Guldborgsund og Lolland har haft muligheden for i en uge at kigge deres tyske kollegaer over skulderen, som kommer fra jobformidlingen i Lübeck ”Agentur für Arbeit Lübeck”, og jobcentrene i Lübeck og Østholsten.

På programmet stod blandt andet den såkaldte følordning i forbindelse med erhvervsrådgivning, arbejdsformidling og arbejdet med flygtninge.

”Udfordringerne i Danmark og Tyskland ligner meget hinanden. Forholdene på arbejdsmarkederne i begge lande er gode. Der er mangel på fagligt udlærte medarbejdere, fortæller Britt Flamgaard fra Jobcenter Lolland. ”I Tyskland er størrelsesforholdene blot større”, fortsætter Mette Kottwitz, som arbejder i Jobcenter Guldborgsund.

De danske kollegaer har også kunnet lære en masse om samarbejdet med Håndværkskammeret i Lübeck og Industri- og handelskammeret i Lübeck, som begge er partnere i BOOST.

”Vi fik en fin modtagelse og vores spørgsmål blev besvaret indgående af kollegaerne. Vi har lært en masse og har nu en endnu bedre forståelse for det tyske system. Desuden har vi fået nye impulser til vores arbejde i Danmark”, sagde de to.

Succesen fortsætter med praktikophold i Danmark inden for plejesektoren

Hvordan benyttes hjælpemidler i plejen? Hvordan bor man i danske plejehjem? Gøres der forskel i behandlingen af beboerne?

Projektet ”BOOST” har i april 2019 gjort det muligt for fem elever fra en skole i Lübeck, som uddanner sundhedspersonale, ”Grone Schule für Gesundheits- und Sozialberufe”, at tage et praktikophold i et plejehjem i den danske region Lolland Falster. Ud over selve praktikopholdet var eleverne også på besøg hos projektpartneren SOSU Nykøbing Falster og var på udflugter i regionen.

To af eleverne beskriver deres indtryk og oplevelser således:

Bianca

Jeg har deltaget i dette elevudvekslingsprojekt, fordi jeg ville lære noget om, hvordan man plejer ældre mennesker i Danmark.

Sidste efterår har de danske elever allerede beskrevet forskellene for os. Men jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan de beskrevne metoder blev anvendt i praksis.

Jeg forventede faktisk et ikke-bureaukratisk, højt moderne plejesystem med mange hjælpemidler, der kan lette arbejdet. En vidunderlig forestilling, men det har danskerne i det dejlige Danmark nu ikke fået helt styr på endnu.

I de tre dage fik jeg et lille indtryk af de forskellige arbejdsmetoder. Det var absolut dejligt at opleve, med hvilken ro og tålmodighed de danske kollegaer plejer beboerne. Kommunerne fastlægger, ligesom i Tyskland, en plejekategori for den plejekrævende person. Denne plejekategori er således udgangspunktet for tildeling af sundhedspersonalet.

På plejehjemmet Skovvej betyder f.eks. plejekategori 2 = 40 minutter for grundplejen inklusive brug af alle hjælpemidler og 14 minutter for ting, som vedrører beboerens velbefindende (f.eks. servere morgenmad, underholdning, åbne og lukke vinduet …). Medicineringen beregnes ekstra med 5 minutter. Ægte tid for en beboer.

Helt fantastisk er efter min mening lægens netværk med institutionernes dokumentationssystem. Oven i købet sygehusene er forbundet med systemet. Således har sundhedspersonalet altid adgang til beboerens aktuelle sygdomsniveau. Sundhedspersonalet benytter uden undtagelse alle de hjælpemidler, som kommunen har stillet til rådighed. Første prioritet er ens eget helbred.

Den fysiske pleje, syntes jeg, stod i modsætning til den hygiejniske standard. De sanitære anlæg er gamle og ikke rengjorte i forhold til de tyske standarder. […] Hertil kommer det økonomiske aspekt og det manglende miljøvenlige aspekt ved at have et overforbrug af engangsvaskeklude.

Alt i alt var dette projekt en rigtig god erfaring og under alle omstændigheder en berigelse. En blanding af tysk omhyggelighed og dansk ”mindre bureaukrati” ville helt sikkert være et godt udgangspunkt for en respektfuld og human pleje.

Daniela

Jeg var nysgerrig for at lære mere om arbejdsforløbene og hjælpemidlerne i Danmark. Jeg må indrømme, at jeg ikke blev skuffet. Danskerne er altid meget afslappede, når de er på arbejde. De holder hovedet koldt og har på samme tid altid et smil på læben.

Med denne ro forbereder de arbejdsrutinerne, de er ikke stressede, og stresser heller ikke beboerne. Hvis en beboer ikke ønsker en bestemt ting, accepteres det, og man forsøger ikke at overbevise beboeren om det modsatte, som det ofte er tilfældet hos det tyske sundhedspersonale.

Hvad angår hjælpemidlerne, kan jeg blot tilføje, at jeg var meget imponeret over, hvordan personalet håndterede dem. Danskerne prioriterer deres egen sundhed højt. Igen og igen fremhæver de, hvor vigtig ryggen er, og at de ikke udfører noget arbejde uden hjælpemidler.

Jeg har besluttet mig for at passe bedre på mig selv fremover. Fra nu af vil jeg arbejde med de hjælpemidler, jeg får stillet til rådighed og ikke lade mig stresse af tidspresset. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg har været meget glad for at kunne deltage i BOOST-projektet.

Elever fra den erhvervsfaglige skole i region Østholsten i Oldenburg og CELF har for nylig følt det på kroppen. I et workshop på tværs af grænserne i det danske Nakskov har projektet BOOST sammenført unge mennesker, der er i gang med uddannelsen som kok/gastronom.

Typisk dansk mad

Kokkeeleverne skulle blandt andet lave smørrebrød. En særlig gastronomisk oplevelse fik de tyske kokkeelever ved tilberedningen af det såkaldte højtbelagte smørrebrød: Alt tilberedes enkeltvis, for eksempel også de syltede agurker, som kommer på brødet.

Under madlavningen talte man selvfølgelig også om andre ting. Hvor meget tjener man som kok i Danmark og Tyskland? Hvordan er undervisningen bygget op?

Grænseoverskridende chancer

I Østholsten er der stadig mange ledige stillinger som kokkeelev, hvorimod der i Danmark ikke er mange elevpladser. En elevplads i Tyskland kan derfor også være en chance for de unge i Danmark, som gerne vil have en kokkeuddannelse. Projektet BOOST har fået nabolandet tættere på sig, og efter besøget i Danmark var det skolen i Neustadt i Holsten, der har modtaget de danske kokkeelever. De besøgte bland andet Lübeck og lavede typiske tyske retter sammen, som “Schnitzel”.

Danmark er et yndet feriemål for mange tyskere. Er det også muligt at hygge sig på en arbejdsplads, der er på den anden side af Femern-bæltet? Hvordan lever og arbejder vores nabo egentlig?

Tolv unge under uddannelse, der er tilknyttet IHK zu Lübeck (Industri- og handelskammer) og Handwerkskammer Lübeck (Håndværkskammer), har i perioden fra den 17. – 23. marts 2019 fået chancen for at stifte bekendtskab med en dansk virksomhed og opleve, hvordan der arbejdes inden for det pågældende erhverv, som vedkommende uddanner sig til.

Her opdagede lærlingene faglige og kulturelle forskelle, men fandt også lighedspunkter. ”Det er sjovt at se, hvordan man arbejder i et andet land. Naturligvis er der også forskelle. Men man kan netop lære meget af disse forskelle, fortæller Katalin Altrogge, som er under uddannelse til bandagist. ”I Danmark holder man flere pauser end i Tyskland”, fortsætter hun.

Der var heller ingen problemer med forståelsen på arbejdet. ”Jeg blev meget venligt modtaget af mit team. For forståelsens skyld talte jeg engelsk, men fik lidt efter lidt indsigt i det danske sprog. Det har været rigtig sjovt at være en del af holdet i Danmark […]“, fortæller Raoul Schramm, som tager en faguddannelse inden for hotelbranchen.

I efteråret 2019 får lærlingene igen chancen for at arbejde en uge i Danmark. BOOST formidler praktikpladser i regionen Lolland-Falster. Der opstår ingen udgifter for lærlingene, bortset fra lommepengene.

De, der skulle være interesseret, kan henvende sig til ”Handwerkskammer Lübeck” eller til ”Industrie- und Handelskammer zu Lübeck”.

I filmen, som blev produceret af eleverne fra det Tekniske gymnasium Lolland-Falster, kan du høre mere om lærlingenes oplevelser.